| Færøerne august 1965 Siden jeg besøgte Færøerne første gang i 1965 er der sket så meget, at det måske er interessant at se, hvordan vi kom omkring dengang.
Ved gensynet med de 45 år gamle billeder er det forbløffende, at de sort-hvide billeder kan gengive stemninger, så man føler sig tilbage i de store landskaber og de små bygder.
|
 |
M/S Kronprins Olav |
|
|
|
|
|
Tórshavn |
|
|
|
|
|
Med Kronprinsen på vej til Klaksvík |
|
I Klaksvík var der fanget springere |
|
|
|
|
|
Vores telt bestod af to regnslag |
|
|
|
|
Langs Kalsoy |
Mikladalur på Kalsoy |
|
Lille passager til Trøllanes på Kalsoy hjælpes i båden |
|
| Fra Wikipedia: Trøllanes er en færøsk bondebygd som overvejende lever af landbrug på det nordøstlige Kalsoy. Bygden, som indtil 2005 var en del af Mikladalur kommune. 1. januar 2005 blev Mikladalur kommune lagt sammen med Klaksvík kommune. Trøllanes var indtil den nye 2248 meter lange tunnel fra Mikladalur, blev åbnet for trafik i 1985 isoleret, da den var vanskeligt tilgængelig både fra land og fra havet. Fra bygden kan man gå ud til den nordlige spids af Kalsoy. Her ligger der et fyr og herfra har man en enestående udsigt til Kunoy med Kunoyarnakkur og videre til Viðoy med Kap Enniberg. | |
Beboerne fra Trøllanes venter på båd |
|
|
|
| Fra Wikipedia: Et sagn fortæller at Trøllanes hedder således fordi bygden hvert år til Helligtrekonger (6. januar) blev invaderet af trolde. Det var så galt, at indbyggerne tog til Mikladalur mens det stod på. En gang blev en gammel kone tilbage i bygden for hun var for svag til at kunne klare turen til Mikladalur. Hun gemte sig under et bord mod aftenen da troldene kom væltende. De begyndte straks at synge og danse og larme og konen blev til sidst så bange at hun udbrød 'Jesus se nåde i mig'. Da troldene hørte navnet "Jesus", som de jo hader, blev de forskrækkede og løb skrigende deres vej. Siden har man ikke set trolde i Trøllanes. | |
Fra turen på Kunoy |
|
Skarð på Kunoy nord for Haraldsund |
|
| Fra Wikipedia: Skarðs historie er dramatisk. Lille juleaftensdag 23. december 1913, blev en færøbåd, en áttamannafarer med 7 mand fra bygden overrasket af snestorm og samtlige voksne mænd i bygden omkom på havet. For kvinderne, en ældre mand og børnene, fulgte en hård tid med meget slid. De fleste flyttede efterhånden til nabobygderne. Om aftenen den 26. januar 1919 roede de sidste 9 beboere med en tungt lastet færøbåd den lange vej nord om øen Kunø til bygden Kunø på vestsiden af Kunoy. | |
Kunoyarnakkur ved nordspidsen af Kunoy |
|
I Hvanna Sund med M/S Másin |
|
| Fra Wikipedia: M/S Másin (færøsk for sølvmåge - Larus argentus) er en lille, færøsk personfærge, som sejler mellem Hvannasund på Viðoy, Svínoy og Kirkja og Hattarvík på Fugloy. Másin hører til Strandfaraskip Landsins, som har Færøernes landsstyre som ejer. Másins hjemmehavn er officielt Klaksvík, men den ligger i Hvannasund, når den ikke er i sejlads. Den nuværende maskine fra 1985, har 200 hk, 4 cylindre og blev fremstillet i Grenå. Rejsefarten er 7,5 knob. Másin blev bygget i 1959 på Tórshavnar Skipasmiðja i Tórshavn. Den er på knapt 39 bruttotons, er 15,60 m lang, 5,06 m bred og kan tage 65 passagerer. Másin blev bygget til sejladsen fra Klaksvík til bygderne på Nordøerne, men i årene 1967-1972 besørgede den sejladsen til Sandoy. Másin er den ældste personfærge i rutefart på Færøerne. | |
Norðtoftir |
|
| Fra Wikipedia: Norðtoftir er en færøsk bygd på øen Borðoys nordøst-side, som ligger for enden af den anden tunnel efter Klaksvík. Vejen går videre nordpå til Norðdepil. Forfatteren Herman Bang opholdt sig af og til i bygden, hvor han skrev en del af sine værker. | |
Mellem Svinoy og Borðoy |
|
|
|
Svinoy |
|
Beboerne i Svinoy bygd venter på postbåden |
|
| Fra Wikipedia: Svínoy bygd er den eneste bygd på øen. Navnet kommer fra en myte om nogle grise som svømmede fra en anden ø til Svínoy. Der har dog aldrig været nogen form for svineavl på øen. Bygden Svínoy ligger i bunden af bugten Svínoyarvík på østsiden af øen. En dalsænkning fører til vestsiden af øen til Eiði. Det er mest her postbåden Másin lagde til 1-2 gange om dagen med sejlads til og fra Hvannasund. Másin blev i 2009, efter mere end 50 års tro tjeneste, erstattet af en anden nyere postbåd. Ved dårlig vestenvind, og postbåden ikke kan ligge til ved Eiði, sejler den i stedet rundt om øen og ligger til inde i Svínoyarvík. Der er ca. 1 km fra Eiði til selve bygden på østsiden. | |
Hattarvik på Fugloy |
|
| Fra Wikipedia: Hattarvík er den østligste bygd på Færøerne og ligger sammen med Kirkja på øen Fugloy. Bygden blev grundlagt omkring 900. Den nuværende bygdekirke er fra året 1899. Sagnet beretter om fire stærke mænd fra Hattarvík - bl.a. Hálvdan Úlvsson, Høgni Nev og Rógvi Skel -, kaldet floksmenn (ransmænd, stimænd), som i 1400-tallet forsøgte at tage magten over hele Færøerne, ved at angribe en gruppe magtfulde mænd, der var forsamlet i Svinoys uindviede kirke. Kuppet mislykkedes og de fire blev henrettet. | |
Kirkja på Fugloy |
Viðoy - På vej mod Viðareiði i regn |
Kirken i Viðareiði med Kunoyarnakkur i venstre side |
|
| Fra Wikipedia: Viðareiði på Viðoy er Færøernes nordligste bygd. Bygden regnes blandt Færøernes smukkeste. Den er beliggende i en 1,5 km bred dalsænkning med høje fjelde i nord og syd, med udsigt til naboøerne mod øst, Fugloy og Svínoy, mod vest Borðoy, Kunoy og Kalsoy. Viðareiði betyder træ-landtange, og da man jo er på en tange, hedder det á Viðareiði (på Viðareiði) på færøsk. Fjeldet nord for Viðareiði hedder Villingadalsfjall og er 844 m højt. Enniberg 754 m, er en af Europas højeste forbjerge. Kirken er fra 1892. Beinta Broberg (1667-1752), præstekone, var inspirationen til Jørgen-Frantz Jacobsens berømte romanfigur Barbara. | |
|
|
Fugloy i karakteristisk profil |
|
|
Viðoy - På vej mod Villingadalsfjall |
Fra toppen af Villingadalsfjall |
|
Varden 844 meter over havet |
|
| Fra Wikipedia: Kap Enniberg er er et 650 m højt forbjerg på nordspidsen af Viðoy, Færøerne. Det er det næsthøjeste forbjerg i Europa og rejser sig som en 650 m høj lodret mur op fra havet. Ved foden af Enniberg ligger skæret Seyðtorva som er Færøernes nordligste punkt. Forbjerget er afslutningen på fjeldet Villingadalsfjall (844 m). | |
|
|
Udsigt mod nordspidsen af Kunoy og lidt længere ude Kalsoy med Trøllanes |
|
Viðareiði i strålende sol |
|
Nede igen med Fugloy i baggrunden |
|
Undervejs på Eysturoy i regn |
|
Oyrarskarð på Eysturoy |
|
Oyrarskarð på Eysturoy |
|
Dampskibet, S/S Smiril, som skal bringe os til Suðuroy |
|
| Fra Wikipedia: I 1931 lod det færøske Lagting en ny Smiril bygge i Frederikshavn. Denne 'Smiril' nr. 2 var større og mere komfortabel for passagererne, der var salon og rygesalon med rigtige sofaer og bløde lænestole, og endda kahytter med køjer. På dette tidspunkt var der oprettet flere nye ruter mellem de mange færøske bygder og flere steder var der anlagt små kajanlæg. Disse ruter blev varetaget af andre skibe. Da dette smukke nye skib især besejlede de større handelspladser, f.eks. Vestmanna, Miðvágur, Nólsoy, Klaksvík og bygderne på østsiden af Eysturoy, blev der bedre tid til en mere regelmæssig forbindelse med Suðuroy, via Skálavík på Sandoy. | |
Stóra Dímun |
|
| Fra Wikipedia: 1000. Øens historie går helt tilbage til landnamstiden i det 10. århundrede. Færingesagaen fortæller at brødrene Brestir og Beinir Brestisson havde en gård på Stóra Dímun. Det var på øen at Sigmundur Brestisson som 9-årig overværede mordet på sin far Brestir. Sigmundur forsøgte senere at hævne sin far. 1210. Færingesagaen fortæller, at Stóra Dímun var beboet fra ca. år 1210. I forbindelse med reformationen eksproprierede kongen den katolske kirkes ejendom, og Kongsbonden på Stóra Dímun fik den næststørste kongsgård på Færøerne efter Kirkjubøur. 1450. Et sagn fortæller at Annika í Dímun blev druknet i Tórshavn som straf for at have myrdet sin mand på Stóra Dímun. Hun skulle angiveligt have dræbt ham for at kunne leve med sin tjenestekarl. 1874 døde sognepræsten fra Sandur pastor Jensen, da han efter gudstjenesten på øen, på fjeldstien ned til landingspladsen, styrtede i afgrunden. | |
Stóra Dímun |
|
Lítla Dímun |
|
| Fra Wikipedia: Den isolerede ø har aldrig været beboet af mennesker. Allerede færingesagaen omtaler, at der holdes får på øen. Lucas Debes berettede 1673 om får af den oprindelige nordisk korthalede race på øen. Fårene lignede mere geder, havde sort korthåret uld og var mindre end fårene i dag. De var vilde og derfor vanskelige at få fat på. I 1860-erne blev de sidste af den gamle stamme skudt. De får, som man ikke fik fat på, blev skudt ned. Det samme er hændt i 1920 og 1990. Nogle år efter, at øen var solgt, blev denne race udryddet. Tre udstoppede eksemplarer af racen findes på Føroya Fornminnissavn i Tórshavn. | |
S/S Smiril, spisesalonen |
|
|
|
Hvalba på Suðuroy |
|
Hvalba med Lítla Dímun i baggrunden |
|
| Fra Wikipedia: Hvalba eller på gammel dansk Kvalbø er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy. Foruden Hvalba hører Sandvík, bydelen Nes og den ubeboede ø Lítla Dímun til kommunen, der i 2010 havde 723 indbyggere. I Hvalba er der landingspladser på begge sider af øen. Der er en mindesvarde i Hvalba, til minde om folk som er døde på havet, på Lítla Dímun, i fuglebjergene eller i kulminerne. | |
|
|
|
|
Tvöroyri |
|
| Fra Wikipedia: Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður hovedbyen på Suðuroy på Færøerne. Til Tvøroyri kommune hører også Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Øravík i syd. 1. september 2008 boede der 1785 indbyggere i Tvøroyrar kommune. 1129 i Tvøroyri, 407 i Trongisvágur, 151 i Froðba, 60 i Øravíkarlíð og 38 í Øravík. Der er ingen udvidelsesmuiigheder i bredden, derfor er al bebyggelse langs 3 langstrakte veje. | |
De to Dímuns |
|
To smukke skibe: S/S Smiril og M/S Kronprins Olav |
|
Flere smukke skibe |
|
Kirkjubøur |
|
Magnuskatedralen |
|
| Fra Wikipedia: Magnuskatedralen bliver af færingerne almindeligvis kaldt múrurin (muren). Domkirken blev opført omkring 1300 i biskop Erlendurs tid. Bygningen har hverken tårn, vinduesruder eller tag og er 26,5 meter lang, 10,8 meter bred og 9 meter høj, og murene er 1,5 meter tykke. Det vides ikke, om Magnuskatedralen nogensinde har været fuldført. | |
|
|
|
|
M/S Tjaldur |
|
Eksport af ædelt færøsk håndværk |
|
|
|
|
|
|
Opdateret d. 20.3.2020 |
|
