Statens tilskud skæres ned med kort varsel
Den tyske forbundsregerings miljøminister Norbert Röttgen (CDU) og økonomiminister Philipp Rösler (FDP) er blevet enige om at nedskære støtten til solceller (eller PV). For anlæg under 10 kW falder støtten fra 24,43 til 19,50 cent pr. kWh (20 %) og for de største anlæg fra 18 til 13,50 cent (25 %).
Baggrunden er et fald i priserne for solcelleanlæg, som derfor er blevet en guldrandet investering. Årsagen til de lave priser formodes at være overproduktion på fabrikker i Kina. I 2011 blev der i Tyskland installeret 7.500 MW eller 3 gange så meget som forudset. Den samlede installerede effekt er nu 25.000 MW.
Ifølge de nye takster sænkes tilskuddet hver måned fremover med 0,15 cent pr. kWh.
Ændringen har rejst en heftig debat i Tyskland. Miljøorganisationer og virksomheder protesterer voldsomt. TV stationen ARD viser f.eks. en stor byggeplads med en landmand, som lige har besluttet at investere i et stort solenergianlæg. Han føler sig ført bag lyset, fordi projektet ikke kan stoppes.
Økonomiminister Rösler forsvarer indgrebet: "Vi må også tænke på elkunderne og forbrugerne, som skal betale for støtten til solenergien. El skal også være til at betale."
Et øget reguleringsarbejde
En anden interessant vinkel er solcellernes virkning i det samlede elsystem. Belastningsfaktoren for solenergi er meget lav. For TenneT-området i Tyskland er den opgjort til 0,13 for 2011 svarende til en benyttelsestid på 1100 timer. Når produktionen fra solcellerne lægges oveni vindkraften, øges reguleringsarbejdet for den styrbare produktion væsentligt.
For Tennet-området var den højeste vertikale belastning i 2011 14 GW, mens den kombinerede vind- og PV-produktion nåede op på 13 GW.
Man kunne formode, at det ville være en fordel, at solcellernes produktion følger dagsrytmen, men desværre er dagslyset væk om aftenen under spidsbelastningen det meste af året.
50,2 Hertz problemet
I Tyskland har det været et krav til solcelleanlæg, at de skulle koble fra nettet ved en overfrekvens på 50,2 Hz. I begyndelsen betød det ikke noget, men nu er man klar over, at det kan få fatale følger i store dele af Europa, hvis op til 25 GW kobler samtidigt ud i en situation, hvor frekvensen i forvejen er ustabil. Over en periode på 3 år skal ca. 315.000 større anlæg derfor ombygges for et samlet beløb på mellem 65 og 175 mio. Euro. Ændringen skal sikre, at bortkoblingen sker jævnt mellem 50,2 Hz og 51,5 Hz, og at normal produktion automatisk genoptages, når frekvensforholdene er normale.