| 10. januar 2010 |
|
Indpasning af vindkraft
Vinden svinger meget og desværre slet ikke i takt med elforbruget. En fordobling af vindkraften i Danmark vil derfor gøre det vanskeligere at skaffe el i takt med forbrugernes efterspørgsel.
Indpasning af vindkraft byder på interessante og udfordrende opgaver. Der forekommer en ret polariseret debat om vindkraft, ikke mindst i udlandet. Ivrige tilhængere af vindkraft nedtoner behovet for særlige virkemidler og hævder, at problemerne opløses af sig selv i det store europæiske marked. Det er ren strudsepolitik. Samtidig fastholdelse af høj leveringssikkerhed, samproduktion af el og varme samt effektiv udnyttelse af vindkraften kommer også til at kræve nye lokale virkemidler, som det gælder om at få udviklet i tide. Energinet.dk har gjort en stor indsats for at undersøge og beskrive mulighederne for en effektiv indpasning af vindkraft, se mere om indpasning af vedvarende energi på Energinet.dk's hjemmeside. Energinet.dk har desuden med PSO-midler finansieret et projekt med bred ekstern deltagelse, se EcoGrid.dk. Der er arbejdet intenst i mange andre lande på at finde løsninger på vindkraftens indpasningsproblemer. "Smart grids" er betegnelsen for en ny arkitektur for el-systemer. "Smart grids" skal tilbyde brugerne helt nye tjenester og mobilisere hidtil uudnyttet fleksibilitet i el-systemerne. Mange har hævdet, at det ikke vil blive noget problem at håndtere overskydende elektricitet, fordi det kan lægges på lager i Norge. Det skal man også gøre, når det er lønsomt, men det vil det ikke altid være. Tyskland har ti gange så meget vindkraft som Danmark og efterspørger også reguleringsydelser internationalt. Nordmændene tager sig betalt for deres service, og prisen afhænger af de danske alternativer. Sådan er markedets vilkår. Jeg har været særligt optaget af, at Danmark har en mulighed skabe billige og effektive indenlandske alternativer, nemlig ved en samordning med kraftvarmesystemerne. Fjernvarmeværkerne har varmt vand lagret i rør og tanke til mange timers varmeforsyning. Det varme vand udgør et betydeligt lager, som gør en meget fleksible indsats af kraftvarmeværkerne mulig. Udnyttes denne fleksibilitet ikke, vil vindkraft og kraftvarmeværker konkurrere om et utilstrækkeligt elforbrug, som vi over i købet gør os umage med at reducere. Resultatet bliver eloverløb og øget varmeproduktion på spidslastcentralerne. Optimal udnyttelse af varmtvandslagrene og elopvarmning af fjernvarmevand kan eliminere omkring halvdelen af de problemer, som kan opstå, når vindenergien skrues op fra 10 % til 50 % af elforbruget. Store forventninger knyttes til brug af eldrevne biler og endnu mere avancerede teknologier. De vil også kunne komme på banen, men først i takt med, at der modnes "smart grid" tjenester til praktisk brug i Danmark. Det er nemt nok at beskrive samordningen med kraftvarmesystemerne med bred pensel. Jeg ville også gerne kunne sætte tal på, hvor langt man kan nå på denne måde. Jeg har derfor lavet en model til primitive overslagsberegninger. De første resultater tyder på, at samordningen kan sikre danske interesser en betydelig fleksibilitet i det internationale elmarked. Se nedenstående noter. |