I 1954 var Randers Statsskole et traditionstynget lærdommens tempel. Det var ikke for hvem som helst. Ønskede man at blive optaget, var det en fordel at have haft ældre søskende på skolen.
De fleste lærere var lektorer, som havde gennemgået det samme stof for utallige elevårgange. Græske skulpturer og islandske sagaer. Med Ludvig Holberg nærmede man sig nutiden.
Der blev brug for flere studenter i de følgende år, og der blev oprettet flere gymnasier. Dimittenter fra de nye gymnasier beretter om unge lærere, pionerånd og aktuelt pensum.
Det er fint med traditioner, men fornyelse er heller ikke at foragte.